Sogudo for business

Videnskab

Hvorfor afstand alene ikke kan forudsige mobildækningen

To steder i samme afstand fra en mast kan modtage vidt forskelligt signal. Fritrumsdæmpningen sætter udgangspunktet; frekvens, terræn og bygninger afgør resten.

Diagram af en antenne i en mast, en telefon i åbent terræn med frit sigt til antennen og en anden telefon i samme afstand, skjult bag en bakke.
To telefoner i samme afstand fra den samme antenne: den ene med frit sigt til antennen, den anden bag en bakke. Kun den første får signalet, som det er i frit rum.

Dækning forestilles ofte som en cirkel omkring en mast: Inden for cirklen er der signal, uden for er der ikke. Sådan opfører rigtige net sig ikke. To steder i samme afstand fra den samme antenne kan modtage signaler, der adskiller sig med en faktor tusind, og en telefon nogle kilometer væk kan være bedre dækket end en telefon nogle hundrede meter væk. Afstanden betyder noget, men den er kun det første af flere led i regnestykket.

Udgangspunktet: fritrumsdæmpning

I tomt rum fordeler den effekt, en antenne udstråler, sig over en stadig større kugle, så den effekt, en modtager opfanger, falder med kvadratet på afstanden. Anbefaling ITU-R P.525 [1] angiver denne grundlæggende transmissionsdæmpning i frit rum, i decibel, mellem to isotrope antenner:

L er lig med 32,4 plus 20 gange titalslogaritmen af f plus 20 gange titalslogaritmen af d, hvor L er i decibel, f er frekvensen i megahertz og d er afstanden i kilometer.(1)

Det har to konsekvenser. Hver gang afstanden fordobles, kommer der omkring 6 dB dæmpning til, hvilket svarer til en fjerdedel af effekten. Hver tidobling lægger 20 dB til, en hundrededel af effekten. Frit rum er samtidig det bedste tilfælde: Det forudsætter, at der slet intet er mellem antennen og telefonen. Alt andet i denne artikel lægger kun yderligere dæmpning oven i.

Frekvensen ændrer billedet

Den samme formel har et frekvensled. Går man fra 700 MHz-båndet til 3,5 GHz-båndet, ganges frekvensen med fem, hvilket lægger 20 × log10(5), omkring 14 dB, til ved enhver afstand. Strengt taget absorberer luften ikke den højere frekvens mere: Leddet stammer fra modtageantennen, hvis effektive opsamlingsareal bliver mindre, jo kortere bølgelængden er.

Fritrumsdæmpning ifølge ligning (1) for tre almindelige mobilbånd
BåndDæmpning ved 1 kmDæmpning ved 10 km
700 MHz89,3 dB109,3 dB
1800 MHz97,5 dB117,5 dB
3500 MHz103,3 dB123,3 dB

Derfor bruger operatørerne de lave bånd, 700 og 800 MHz, til at dække store landområder og nå ind i bygninger, og mellembåndene, fra 1800 MHz til 3,5 GHz, til at tilføje kapacitet der, hvor folk er. En 3,5 GHz-celle kan bære langt mere trafik, men over et mindre område. Højere frekvenser mister også mere gennem vægge og vinduer: I modellerne for indtrængning fra udendørs til indendørs i 3GPP TR 38.901 [3] stiger dæmpningen med frekvensen for alle de bygningsmaterialer, de beskriver.

Terræn og forhindringer

En radiobølge udbreder sig ikke som en tynd stråle. Den energi, der når frem til modtageren, fylder en ellipsoide omkring den direkte vej, den første Fresnel-zone, hvis radius i et punkt på strækningen er angivet i anbefaling ITU-R P.526 [2]:

r er lig med 550 gange kvadratroden af d1 gange d2 divideret med produktet af d1 plus d2 og f, hvor r er i meter, d1 og d2 er afstandene i kilometer fra punktet til hver ende af strækningen, og f er frekvensen i megahertz.(2)

Midt på en strækning på 10 km er radius omkring 33 m ved 700 MHz og omkring 15 m ved 3,5 GHz. En bakke eller en række bygninger kan derfor svække signalet uden nogensinde at bryde den lige linje mellem antennen og telefonen.

Diffraktion: Signalet bøjer af, men det koster

Når en forhindring faktisk bryder strækningen, stopper signalet ikke brat: Det bøjer af over kanten, men mister effekt undervejs. Med knivsægsmodellen i ITU-R P.526 [2] koster en forhindring, hvis top lige netop rører den direkte linje, allerede omkring 6 dB, og tabet vokser hurtigt, jo højere forhindringen rager op over linjen. Bag en højderyg er tab på 20 dB eller mere almindelige. Lave frekvenser bøjer lettere af, så skyggen bag en bakke er mindre dyb ved 700 MHz end ved 3,5 GHz.

mere dæmpning, hver gang afstanden fordobles, i frit rum
6 dB
mere fritrumsdæmpning ved 3,5 GHz end ved 700 MHz
14 dB
tabt ved en forhindring, der lige netop rører den direkte vej
6 dB

Bygninger, træer og områdetype

Byer tilføjer deres egne tab. Bygninger blokerer, reflekterer og spreder signalet, og træer absorberer en del af det. Derfor definerer 3GPP TR 38.901 [3] separate dæmpningsmodeller for makroceller i byer, celler i gadeniveau i byer og makroceller på landet, hver med en variant med frit sigt og en uden. I modellen for makroceller i byer uden frit sigt vokser dæmpningen med omkring 39 dB for hver tidobling af afstanden mod 20 dB i frit rum. Ved samme afstand når forskellen mellem en gade med udsyn til antennen og en gade skjult bag bygninger op på flere titals decibel.

Det samlede billede

Det relevante spørgsmål er derfor ikke, hvor langt du er fra en mast, men hvor meget signal der går tabt mellem netop denne antenne og netop dette sted, i dette bånd, over dette terræn og i denne type område. Svaret sammenlignes derefter med det, en telefon har brug for for at holde forbindelsen og nå en given hastighed. Et kort, der tegner cirkler, besvarer det første spørgsmål; et dækningskort skal besvare det andet.

Kilder

  1. Recommendation ITU-R P.525-4: Calculation of free-space attenuationITU-R, 2019
  2. Recommendation ITU-R P.526-15: Propagation by diffractionITU-R, 2019
  3. 3GPP TR 38.901 V17.0.0: Study on channel model for frequencies from 0.5 to 100 GHz3GPP, 2022
Alle artikler