Hvorfor afstand alene ikke kan forudsige mobildækningen
To steder i samme afstand fra en mast kan modtage vidt forskelligt signal. Fritrumsdæmpningen sætter udgangspunktet; frekvens, terræn og bygninger afgør resten.
Dækning forestilles ofte som en cirkel omkring en mast: Inden for cirklen er der signal, uden for er der ikke. Sådan opfører rigtige net sig ikke. To steder i samme afstand fra den samme antenne kan modtage signaler, der adskiller sig med en faktor tusind, og en telefon nogle kilometer væk kan være bedre dækket end en telefon nogle hundrede meter væk. Afstanden betyder noget, men den er kun det første af flere led i regnestykket.
Udgangspunktet: fritrumsdæmpning
I tomt rum fordeler den effekt, en antenne udstråler, sig over en stadig større kugle, så den effekt, en modtager opfanger, falder med kvadratet på afstanden. Anbefaling ITU-R P.525 [1] angiver denne grundlæggende transmissionsdæmpning i frit rum, i decibel, mellem to isotrope antenner:
Det har to konsekvenser. Hver gang afstanden fordobles, kommer der omkring 6 dB dæmpning til, hvilket svarer til en fjerdedel af effekten. Hver tidobling lægger 20 dB til, en hundrededel af effekten. Frit rum er samtidig det bedste tilfælde: Det forudsætter, at der slet intet er mellem antennen og telefonen. Alt andet i denne artikel lægger kun yderligere dæmpning oven i.
Frekvensen ændrer billedet
Den samme formel har et frekvensled. Går man fra 700 MHz-båndet til 3,5 GHz-båndet, ganges frekvensen med fem, hvilket lægger 20 × log10(5), omkring 14 dB, til ved enhver afstand. Strengt taget absorberer luften ikke den højere frekvens mere: Leddet stammer fra modtageantennen, hvis effektive opsamlingsareal bliver mindre, jo kortere bølgelængden er.
| Bånd | Dæmpning ved 1 km | Dæmpning ved 10 km |
|---|---|---|
| 700 MHz | 89,3 dB | 109,3 dB |
| 1800 MHz | 97,5 dB | 117,5 dB |
| 3500 MHz | 103,3 dB | 123,3 dB |
Derfor bruger operatørerne de lave bånd, 700 og 800 MHz, til at dække store landområder og nå ind i bygninger, og mellembåndene, fra 1800 MHz til 3,5 GHz, til at tilføje kapacitet der, hvor folk er. En 3,5 GHz-celle kan bære langt mere trafik, men over et mindre område. Højere frekvenser mister også mere gennem vægge og vinduer: I modellerne for indtrængning fra udendørs til indendørs i 3GPP TR 38.901 [3] stiger dæmpningen med frekvensen for alle de bygningsmaterialer, de beskriver.
Terræn og forhindringer
En radiobølge udbreder sig ikke som en tynd stråle. Den energi, der når frem til modtageren, fylder en ellipsoide omkring den direkte vej, den første Fresnel-zone, hvis radius i et punkt på strækningen er angivet i anbefaling ITU-R P.526 [2]:
Midt på en strækning på 10 km er radius omkring 33 m ved 700 MHz og omkring 15 m ved 3,5 GHz. En bakke eller en række bygninger kan derfor svække signalet uden nogensinde at bryde den lige linje mellem antennen og telefonen.
Diffraktion: Signalet bøjer af, men det koster
Når en forhindring faktisk bryder strækningen, stopper signalet ikke brat: Det bøjer af over kanten, men mister effekt undervejs. Med knivsægsmodellen i ITU-R P.526 [2] koster en forhindring, hvis top lige netop rører den direkte linje, allerede omkring 6 dB, og tabet vokser hurtigt, jo højere forhindringen rager op over linjen. Bag en højderyg er tab på 20 dB eller mere almindelige. Lave frekvenser bøjer lettere af, så skyggen bag en bakke er mindre dyb ved 700 MHz end ved 3,5 GHz.
- mere dæmpning, hver gang afstanden fordobles, i frit rum
- 6 dB
- mere fritrumsdæmpning ved 3,5 GHz end ved 700 MHz
- 14 dB
- tabt ved en forhindring, der lige netop rører den direkte vej
- 6 dB
Bygninger, træer og områdetype
Byer tilføjer deres egne tab. Bygninger blokerer, reflekterer og spreder signalet, og træer absorberer en del af det. Derfor definerer 3GPP TR 38.901 [3] separate dæmpningsmodeller for makroceller i byer, celler i gadeniveau i byer og makroceller på landet, hver med en variant med frit sigt og en uden. I modellen for makroceller i byer uden frit sigt vokser dæmpningen med omkring 39 dB for hver tidobling af afstanden mod 20 dB i frit rum. Ved samme afstand når forskellen mellem en gade med udsyn til antennen og en gade skjult bag bygninger op på flere titals decibel.
Det samlede billede
Det relevante spørgsmål er derfor ikke, hvor langt du er fra en mast, men hvor meget signal der går tabt mellem netop denne antenne og netop dette sted, i dette bånd, over dette terræn og i denne type område. Svaret sammenlignes derefter med det, en telefon har brug for for at holde forbindelsen og nå en given hastighed. Et kort, der tegner cirkler, besvarer det første spørgsmål; et dækningskort skal besvare det andet.